Fod- og neglesvamp

ikoner_smaa-04

Obs
Symptomer og tegn på fodsvamp kan være talrige, men normalt har man kun nogle af dem:

> Kløe, svie og brænden mellem tæerne, særligt mellem de to    yderste
> Kløe, svie og brænden i fodsålerne
> Kløende små blærer
> Sprækkedannelser i huden og afskalning, særligt mellem         tæerne og i fodsålerne
> Tør hud under og på siderne af fødderne


Hvis du har kløende sprækker i huden mellem tæerne eller under fodsålen, kan det være fornuftigt at tage kontakt med læge.

ikoner_smaa-03

De gode råd
Fodsvamp skal behandles med det samme, så den ikke spreder sig.

Det kan være svært selv at afgøre, om der er tale om svamp, så kontakt derfor egen læge.

Snævert eller dårligt åndbart fodtøj kan være årsagen, da det er med til at øge varmen og fugten mellem tæerne og give gode vækstbetingelser for fodsvamp.

Udover korrekt valg af fodtøj og strømper, kan du forebygge svamp ved at holde huden tør og fri for løs hud (læs mere om valg af sko her og pleje af fødder her).

Neglesvamp er svært at få bugt med selv. Så søg læge eller fodterapeut.